SAN (Storage Area Network)
Et SAN (Storage Area Network) er et netværk (eller undernetværk) med høj hastighed til specielle formål, der forbinder forskellige typer datalageringsenheder med tilknyttede dataservere på vegne af et større brugernetværk.
Et SAN er typisk en del af det overordnede netværk af en virksomheds it-ressourcer. Et SAN er normalt samlet tæt på andre it-ressourcer, men det kan også strække sig over fjernlokationer til backup/recovery og arkivering samt storage.
SAN er et specielt, højhastighedsnetværk, der forbinder servere og storage-enheder, og derfor beskrives det nogle gange som “netværket bag serverne”. Et SAN giver mulighed for at alle enheder kan forbindelses på tværs af netværket ved hjælp af mellemliggende elementer såsom routere, gateways, hubs, switche og directors. Et SAN er et fleksibelt netværk, der giver én server eller flere heterogene servere mulighed for at dele en fælles storage-løsning, der kan bestå af mange storage-enheder. For større sikkerhed kan storage-løsningen endvidere være placeret langt væk fra serverne.
Hvorfor?
Traditionelle måder til tilslutning af servere og storage opfylder ikke længere de nuværende krav til hurtig adgang til massive mængder af data. SCSI-teknologi anvender parallel kabling, som væsentligt begrænser hastighed, afstand og antallet af tilsluttede storage-enheder. Konfiguration af SCSI (Small Computer Systems Interface)-forbindelser til understøttelse af data terabyte er upraktisk. Herudover gør traditionelle server/storage-forbindelser serveren til den eksklusive indehaver af dens tilsluttede storage. I takt med at computermiljøer bevæger sig fra en servercentreret til en datacentreret model bliver adgang til delte dataressourcer utrolig vigtig. Storage Area Networks er en teknologi, der gør det muligt at dele storage-ressourcer for at tilbyde konstant, hurtigere og nemmere adgang til data.
Et SAN består af en kommunikationsinfrastruktur, som tilbyder fysiske forbindelser, og et management lag, der organiserer forbindelserne, storage-elementer og computersystemer, så dataoverførslen er sikker og holdbar.
De største fordele ved et SAN er:
- Tilgængelighed: En enkelt kopi af data er tilgængelig for alle servere via flere stier
- Pålidelighed: Afhængig dataoverførsel sikrer en lav fejlrate og mulighed for at genoprette efter fejl
- Skalerbarhed: Servere og storage-enheder kan tilføjes uafhængigt af hinanden og afhænger ikke af egne systemer
- Ydeevne: Fibre Channel (standardmetode til SAN-forbindelse) betyder høj båndbredde til lav pris og adskillelse af lagring og netværk I/O
- Administration: Nyt software og nye standarder for forskellige fibre channel topologier, der giver mulighed for enkel, centraliseret administration og proaktiv fejlfinding og -udbedring
- Afkast på informationsadministration: Som følge af øget redundans og optimale administrationsmuligheder samt mulighed for at tilføje storage og servere uafhængigt af hinanden giver SAN-systemerne lavere ejerskabsomkostninger og større afkast på informationsadministration