Disaster recovery omfatter processer, politikker og procedurer til forberedelse af genopretning eller fortsættelse af driften af den teknologiske infrastruktur, der er yderst vigtig for en organisation efter et naturligt eller menneskeskabt nedbrud.
It-infrastrukturen kan defineres som alle relevante komponenter til ydelse af en it-tjeneste: servere, storage, backup, netværk, desktops m.v. Dette skal dokumenteres i en disaster recovery-plan.
Disaster recovery kan ses som en del af et bredere område, som er kendt som Business Continuity Planning, herunder ikke it-relaterede aspekter såsom de vigtigste medarbejdere, bygninger, elektricitet, krisekommunikation m.v.
Nedbrud kan klassificeres som:
- Naturkatastrofer såsom brand, oversvømmelse, jordskælv m.v.
- Menneskeskabte katastrofer, såsom ulykker, sabotage, vira, indbrud m.v. Disse er mere almindelige og kan enten være tilsigtede eller utilsigtede.
Disaster recovery-løsninger skal være baseret på forretningsmæssige krav -ikke tekniske præferencer.
Hvorfor?
Selvom katastrofer i større omfang er det man først kommer til at tænke på, så er det langt mere sandsynligt, at applikationsfejl, systemfejl, hacker-angreb og menneskelige fejl vil forårsage driftsforstyrrelser.
For at være konkurrencedygtige på markedet kræves det at oppetiden øges. Eksempler:
- 24/7 - tilgængelighed døgnet rundt, året rundt
- online-tjenester
- global leverancer
- hurtig, konstant adgang til applikationer
- obligatoriske myndighedskrav
Hurtig genoptagelse af driften efter en afbrydelse er yderst vigtig. Man vil helst kunne genoptage driften på det tidspunkt, hvor driften ikke længere fungerede. For at opnå dette skal de allerseneste data altid være tilgængelige et andet sted, end der hvor katastrofen er sket.
Når man designer en disaster recovery-løsning er det vigtigt at overveje
- RPO (Recovery Point Objective)
- RTO (Recovery Time Objective)
- SLA (Service Level Agreement) kravene, før man vælger hvilken metode, man vil anvende.
For yderligere definitioner, se afsnittet Backup/recovery
Planlægning af disaster recovery
Det første trin i forbindelse med en implementering af en disaster recovery-plan er at skabe klar forståelse for, hvad der er vigtigst for organisationens forretning, dvs. at koble applikationer sammen med deres underliggende forretningsprocesser. På basis af disse data kan organisationer fastsætte acceptabel nedetid for hver applikation.
Afhængighedsforhold mellem forskellige dele af it-driftsmiljøet er også meget vigtigt - prioriteringer bliver til et teknisk spørgsmål. Forskellige tjenester såsom directory-tjenester og backup/recovery-applikationer får højere prioritet og skal genoprettes, før alt andet kan genoprettes.
Tekniske løsninger
Der kan implementeres en lang række tekniske løsninger alt efter hvilke krav, der stilles:
- Backup/recovery-løsninger
- Replication
- Clustering
Det er kun nyttigt at have en disaster recovery-løsning, hvis systemet testes systematisk og hyppigt, eftersom konstante ændringer i et typisk datacenter ofte medfører forkerte konfigurationer, manglende forbindelser m.v.
Proact
Det er en vanskelig opgave at definere og designe en disaster recovery-løsning.
Proact har mange års erfaring inden for design, implementering og support af disaster recovery-løsninger. Proact leverer førende teknologier inden for storage-branchen og hjælper kunderne med udgangspunkt i deres forretningsmæssige behov.