Arkivering
Hvad medfører arkivering af digitale informationer? Faktisk vil du få forskellige forklaringer afhængigt af, hvem du spørger - lige fra arkivarens strukturerede metoder til storage-specialistens tekniske mening. De har alle ret, det er bare forskellige syn på det samme problem.
Sådan definerer vi arkivering
Arkivering er en kombination af processer, politikker og tekniske platforme til at opbevare, beskytte og gøre udvalgte informationer tilgængelige i en nærmere fastsat tidsperiode. Arkivering er en forretningsbeslutning, eftersom det har fokus på informationer, og hvad de kan eller skal bruges til.
Vi skelner også mellem “arkivering” og “migration”, som vi definerer som:
Migration betyder, at flytte data mellem forskellige storage-lag. Migration er en it-beslutning eftersom den har fokus på, hvor informationerne, dvs. data, digitalt skal opbevares.
Hvorfor arkivere informationer?
Vi oplever ikke kun en fortsat stigning i antallet af informationer, vi opbevarer også vores informationer i længere tid. Grunden til at vi opbevarer sådanne informationer er højst sandsynligt, at vi ikke har en struktureret metode til at slette dem. Men når det er sagt, står vi også over for interne krav og krav fra kunderne og/eller myndighederne om at gemme dem. Endvidere er de eksterne krav blevet endnu mere detaljerede, som kræver, at vi
- opbevarer informationerne i længere tid (fra et år til resten af vores dage)
- garanterer, at de lagrede informationer er de samme som de informationer, vi lagrede for flere år siden
- er i stand til at læse og forstå de arkiverede informationer
- kan hente dele af disse informationer på meget kort tid (baseret på nøgleord)
Herudover er der mange slutbrugere (eller snarere deres systemadministratorer), der når til et punkt, hvor de ganske enkelt ikke kan opbevare alle disse informationer på disketter eller backup-medier, hvorfor de bliver nødt til at begynde at arkivere deres informationer.
Grunde til at arkivere:
- Omkostningsbesparelser
- Orden og struktur
- Love og direktiver (SOX, FDA, EU’s 8. direktiv)
- Adfærdskodeks
En yderst vigtig del af en arkiveringsløsning er den tekniske platform, hvor alle data lagres. Arkivering stiller særlige krav til storage-miljøet, og det er i høj grad meget mere end ”bare storage”.
Dette fører os videre til infrastrukturen og arkiveringsplatformens design. Eftersom vi befinder os i en verden fuld af forskellige applikationer med deres egne data- og metadataformater, skal designet være meget specifikt og relatere sig til slutbrugerens unikke miljø. Desværre findes der ikke "en-størrelse-der-passer-alle"-løsning, derfor ender vi normalt op med mere end ét komponent til migrationen og arkiveringslagene.
Proact leverer førende teknologier inden for storage-branchen og har gedigen kundskab og erfaring takket være, at vi har leveret mange it-løsninger til arkivering.