Proact inviterer dig og dine kollegaer til årets største storageseminar, hvor I får muligheden for at blive opdateret på den nyeste teknologi. Omdrejningspunktet for seminaret er storage, og i år er temaet Storage Economics. 

Den 7. oktober 2010 åbner vi dørene for årets største storageseminar i Danmark. Vi har inviteret nogle af de førende leverandører til at præsentere deres nyeste teknologier inden for storage.

Storage Economics
Årets tema er Storage Economics. Med Proact Summit´10 vil vi give dig og dine kollegaer en faglig indsigt i, hvordan I kan optimere og udnytte jeres storagemiljø bedre. Jo bedre udnyttelse des længere tid kan I udskyde nye storage-erhvervelser. Og jo bedre effektivitet og optimering I får i jeres storagemiljø, jo mere kan I over tid reducere jeres driftsomkostninger.

Teori og hands-on
Storage Economics vil blive præsenteret af de 6 guldsponsorer på det overordnede teoretiske niveau i plenum. Præsentationerne kører i parallelle spor af 25 minutters varighed både om formiddagen og eftermiddagen. Nogle af budskaberne fra leverandørerne er ens om formiddagen og om eftermiddagen, mens andre er forskellige. Sideløbende med de teoretiske præsentationer vil der også være mulighed for at få hands-on/live demo fra hver guldsponsor, hvor der er mulighed for at få uddybet de tekniske aspekter.

Få så meget ud af dagen som muligt
Programmet er lavet så I kan selv sammensætte jeres eget program for dagen. Der er mulighed for både at blive inspireret fagligt og samtidig får dialog med leverandørerne. I kan vælge at følge præsentationerne og/eller besøge leverandørerne, som er repræsenteret dels i foyen og dels i selvstændige lokaler på 2. sal, hvor hands-on/live demo sessionerne afholdes hele dagen.

Hvem henvender seminaret sig til
Da Proact Summit´10 både har teoretiske sessions (management relateret) og hands-on sessions (administrator-relateret) henvender seminaret sig både til it-chefer, it-direktører, arkiveringsspecialister, systemarkitekter, informationsansvarlige og systemadministratorer (alle på slutbruger-niveau).

Keynote speaker
I år har vi inviteret Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning til at holde et indlæg om ”Fremtidens datasikring – udfordringerne i datasikring på længere sigt”. Om 100 år er alting glemt. Hvad skal vi gemme, og hvordan skal vi gemme det? Og hvordan kan vi sikre, at vi kan forstå det på længere sigt? Skal vi strukturere data anderledes af hensyn til fremtiden?

Praktiske oplysninger
Vi åbner dørene kl. 9.30 for registrering og kører et stramt program frem til kl. 16.00. Se programmet på næste side. Vi byder på en let frokost bestående af sandwich og vand. Seminaret er gratis. Proact Summit´10 afholdes i CPH Conference i DGI-byen, Tietgensgade 5, 1704 København V. Der kan parkeres til normal dagstakst i DGI-byens P-hus (indkørsel fra Ingerslevsgade).

Klik her for at se programmet.

Du kan også downloade en pdf af programmet her.  

Tilmeld dig Proact Summit'10 og de forskellige sessioner her.

Guldsponsorer:
  
Sølvsponsorer:
  

 

 


Support

For nuværende og fremtidige kunder

+45 70 20 11 32

E-mail