Historie

Proact blev dannet i 1994, da forretningsområdet Open Network Environment blev opkøbt fra StorageTek. Nedenfor er en oversigt over de vigtigste begivenheder i løbet af de seneste 5 år.

2011

Proact er blevet markedsledende inden for storage og arkivering i løbet af 2010-2011 i Europa. Dette har vi blandt andet opnået efter opkøbet af B2Net i England i april og Databasement i Holland i januar i 2011. 

Britiske B2Net er med sine 4 kontorer i UK, 145 ansatte og en omsætning på GBP 48 mio. en anseelig forøgelse af både omsætning og kapacitet – og er med sin status som den førende storage og archiving integrator i UK et vigtigt skridt på vejen for Proacts ekspansion på det europæiske marked.

Databasement har 52 ansatte og en omsætning på EUR 20 mio. og har haft fokus på Managed Services og Cloud Services. Dette giver både Proact en stærkere position i Holland, men giver samtidigt en platform til at rykke ind på det belgiske og det spanske marked. Dertil kommer en forbedring og styrkelse af Proacts Storage-as-a-service og Cloud services løsninger.

Proact har nu opnået en anseelig størrelse på ca. 575 ansatte - 350 af disse i service og er til stede på 13 markeder. Omsætningen er på EUR 270 mio. fordelt på mere end 2500 kunder i hele Europa.

Proacts proforma årlige omsætning efter opkøbene af Storyflex (i 2010), Databasement og B2Net vil runde cirka SEK 2,2 mia., hvilket er cirka 60 % højere end omsætningen i 2010.

 

2010

2010 var endnu et rekordår for Proact. Salget voksede til næsten SEK 1,4 mia., med et overskud før skat på SEK 70 mio., hvilket giver os en margin før skat på 5,1 %. Overskuddet gik op med 17 % i forhold til 2009. De første seks måneder af året var stærke og blev efterfulgt af et lidt svagere tredje kvartal, men til gengæld sluttede vi af med et stærkt fjerde kvartal med en vækst på 33 % justeret for valutaforskelle og med en margin før skat på 6,4 %. Overskuddet før skat har været bedre end det tilsvarende kvartal det forrige år for 24. gang i træk. 

Proact Finance, der blev lanceret i 2009, har undergået en stærk vækst i løbet af det år og fremtidige indtægter på kontrakter løber op i SEK 61 mio. Proacts sortiment af operating cloud-baserede services bliver godt modtaget på markedet. Kombinationen af cloud-baserede services og finans gennem Proact Finance giver virksomheden en konkurrencefordel. Tidligt på året viste profitudviklingen i Holland – hvor Proact Finance var lanceret i 2008 – at Proacts effektive forretningsmodel kan etableres på nye markeder. 

Der var desuden opkøb i 2010 af virksomhederne Storyflex, Ritori Teknik AB og Great Solutions. Storyflex er en virksomhed der gør forretninger i Slovakiet og Tjekkiet og havde i 2009 en omsætning på cirka SEK 115 mio. Storyflex har siden 2006 været den førende storage- og archivingspecialist i sit geografiske område.

Efter 12 år på det danske marked konsoliderede Proact sin placering på markedet med opkøbet af Great Solutions, storage forhandler. Great Solutions har haft fokus på backup- og storageløsninger og har udelukkende forhandlet NetApp-løsninger. Great Solutions har dybdegående viden og brede kompetencer på storage- og backup-områderne, og det sammen med deres kundebase var den primære grund til opkøbet.

Proact åbnede et nyt kontor i Sundsvall, Sverige februar 2010, og allerede i december samme år kunne de styrke deres placering ved at opkøbe Riori Teknik AB, en lokal systemintegrator, som specialiserer sig i storage- og serverløsninger. Riori har kunder i både den private og den offentlige sektor og de ansatte i virksomheden har desuden topcertificeringer inden for både virtualisering og storage.

2008

... var et rekordår for Proact. For første gang i virksomhedens historie oversteg den årlige omsætning 1 mia. svenske kroner - en stigning på 21 procent i forhold til 2007! Vi oplevede også et rekortstort overskud samme år med et overskud før skat på mere end 50 mio. svenske kroner. Sverige og Finland viste de største stigninger i overskuddet. Datterselskaberne i Holland og Estland, nyligt stiftet i løbet af samme år, viste begge positive resultater i 4. kvartal. Opkøbet af Xperion i Norge havde en stor effekt ved at udvide virksomhedens sortiment og øge dens kundebase.

Ansættelse af nye medarbejdere er en vigtig faktor for fortsat vækst, og i løbet af året blev 81 nye medarbejdere ansat.
Usikkerhed på de finansielle markeder i slutningen af 2008 påvirkede kun virksomhedens drift i begrænset omfang. Kundernes købevaner har ændret sig fra at have været drevet af investeringer i ny teknologi for at kunne håndtere mere komplekse og stigende mængder storage-information til primært at fokusere på omkostningsbesparelser.

2007

2007 var præget af vækst og rentabilitet. De fleste lande viste forbedringer af resultatet, og virksomheden var veludrustet og forberedt på 2008. Arbejde med strukturering og strømlining af virksomheden frigav interne medarbejdere, hvilket forbedrede den måde, hvorpå vi nærmede os markedet.

I slutningen af året blev det besluttet at starte forretning i Holland via et nyetableret datterselskab.

Ansættelse af nye medarbejdere er en vigtig faktor for fortsat vækst, og i løbet af året blev 53 nye medarbejdere ansat. Selskabets omsætning beløb sig til 865 mio. svenske kroner.

2006

Alle lande i gruppen viste forbedring i omsætning og rentabilitet. Det intense arbejde med fokus, forenkling og omkostningskontrol, der påbegyndtes i 2005, havde den ønskede effekt i 2006. Ansættelse af nye medarbejdere er en vigtig succesfaktor for fortsat vækst, og i løbet af året blev 50 nye medarbejdere ansat i gruppen.

Selskabets vifte af tjenester, heriblandt Selective Outsourcing, blev udvidet, hvilket førte til nye forretningsmuligheder på kundens forretningssteder.

Selskabets omsætning beløb sig til 756 mio. svenske kroner.


Support

For nuværende og fremtidige kunder

+45 70 20 11 32

E-mail